lørdag den 7. januar 2017

Vær ærlig - fusk med AMU-beviser er bare ikke smart!

Da jeg her til formiddag læste nyheden 120 sigtes for fusk med AMU-beviser, kunne jeg ikke lade være med at tænke: "Hvor dum har man lov til at være?"


Det skriger til himlen at nogen forsøger at komme forbi et kursus der angiveligt tager et par uger, når man bagefter tænker over hvilke konsekvenser det har for de folk, som lader sig friste til at begå den slags kriminalitet. Plet på straffeattesten og i værste fald en blacklistning i HELE vagtbranchen!

Det er bare ikke det værd, vel?

I øvrigt er der mange vigtige fag, der gennemgås på sådan et kursus. Jeg kan forestilling mig, at konflikthåndtering og konfliktforebyggelse samt juraen omkring hvad man må og hvad man ikke må som vagt eller dørmand er centrale elementer. Det er med livet som indsats, at man står i den rolle i nattelivet - og det kan give voldsomme problemer med forsikringsselskabet, hvis man efterfølgende finder ud af, at der er sket fusk med ens eksamensbevis.

Det nævnes på alle jobsøgningskurser, at man skal være ærlig. Det er langt nemmere at forholde sig til en kandidat har begået en fejl tidligere i sit liv, når svesken er på disken! Derfor er weekendens gode råd at huske ærlighed frem for alt.

God weekend til alle. :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar