fredag den 30. oktober 2015

Den gode overskrift

Tirsdag lærte jeg noget rigtig godt på et kursus, og det var faktisk brugen af overskriften i dine ansøgninger. Tidligere lærte folk, at skrive stillingen efterfulgt af f.eks. set i SøndagsAvisen, men det er håbløst forældet.

Udover et godt layout-cv, så er det en rigtig god idé, at bruge en appetitvækker i din overskrift. Vær dynamisk, kreativ - og måske endda lidt kæk. På denne måde adskiller du dig fra alle andre, så det kan godt betale sig.

Du skal tænke på, at modtageren har en bunke på f.eks. 200 ansøgninger, og skal sortere. Denne sortering foregår i ret hurtigt tempo, så du kan lige så godt erkende, at du har ½ minut til at gøre et rigtig godt førstehåndsindtryk.

Din overskrift og din motivation (som du naturligvis har i første afsnit) skal, populært sagt, sparke r*v, og derfor må du i gang med at være kreativ - hvis du gerne vil have jobbet.

Rigtig god weekend herfra. :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar